På den stort anlagte CIIE-messe i Shanghai har Danish Crown i dag indgået en aftale med COFCO Meat Holdings til en værdi af minimum 100 millioner dollars i 2020.

COFCO er Kinas største fødevarevirksomhed med over 60.000 medarbejdere alene i Kina. Virksomheden står for en stor del af Kinas import af grisekød, og COFCO har over tid udviklet sig til en ganske betydelig handelspartner for Danish Crown.

– Vi er rigtigt glade for aftalen med COFCO Meat Holdings. Den sætter to streger under, at vi i Danish Crown har nået en status som ”preferred supplier” for den største aktør på det kinesiske marked, siger Niels Knudsen, der er Danish Crowns salgsdirektør i Kina.