Der kører ingen tog mellem Hobro og Aarhus fredag morgen.

Det skyldes et havareret tog ved Hobro Station.

Toget fik i nat en fejl på motoren, som gav en del røgudvikling.

Passagererne blev sendt videre med et andet tog, men det havarerede tog holder altså stadig på stationen og blokerer for, at der kan køre tog på strækningen, fortæller pressevagten hos DSB til nordjyske.dk.

Passagerer mellem Hobro og Aarhus skal i stedet med togbus.

Mellem Hobro og Aalborg kører der InterCitytog , mens lyntogene er aflyst mellem Aarhus og Aalborg.