En højreradikal forening har forståelse for weekendens hadforbrydelser rettet mod jøder i Randers, Aarhus, Silkeborg og andre steder i landet.

Det skete på 81-årsdagen for Krystalnatten.

Landet over har politikere, foreninger og borgere taget skarpt afstand til hadforbrydelserne.

Men det gør Den Nordiske Modstandsbevægelse – Nordfront – langt fra:

– Jødisk infiltration i samfundet er yderst skadelig. Vi har forståelse for, at personer skaber opmærksomhed omkring dette, siger såkaldt redechef i foreningen, Jacob Vullum Andersen, til TV2 Østjylland.

Politiet efterforsker  weekendens sager bredt, men har endnu ingen konkrete mistænkte.