Randers Kommune gør opmærksom på, at det nu er tid for ældre borgere at få gratis vaccination mod influenza.

Det er en god idé at blive vaccineret, inden influenzasæsonen starter – det tager nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte. Herefter varer beskyttelsen i cirka et halvt år, hvor risikoen for at få influenza er nedsat. Hvis man alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig.

– Hvis man er bekymret for bivirkninger, kan man tage en snak med sin læge om det,” siger sygeplejefaglig konsulent i Randers Kommune, Pia Ravnsbæk Bjærge.

Det gratis tilbud løber frem til d. 15. januar.