Det vakte stor opsigt, da en dukke med et racistisk budskab i sommer blev hængt op ved busterminalen i Randers, og forleden var der hærværk mod den jødiske begravelsesplads på Østre Kirkegård i Randers.

Nu ønsker Enhedslisten, at kommunen skal skilte med, at den er imod racisme.

Konkret foreslår listen, at der på de kommunale infoskærme skal stå “Velkommen til Randers – byen mod racisme.”

Sagen behandles i byrådet i dag, men på forhånd vender forvaltningen tommelfingeren nedad.

Spots må nemlig ikke indeholde kommercielle, politiske eller religiøse budskaber.

Og forvaltningen vurderer, at ”Velkommen til Randers – byen mod racisme” er et politisk budskab, ligesom der mangler en begivenhed, som spottet kan henvise til.