Julen er begyndt i Randers Storcenter med juleudstilling, julemand og underholdning

 

I årets juleudstilling har de mekaniske nisser alle navne og en historie, og igen i år kan børnene få et gratis nissehæfte, så de kan læse om de forskellige nisser – og lave nisse-opgaver.

I udstillingen er der igen i år en mini bio, hvor børnene kan tage et hvil imellem julegaveindkøbene.

Julemanden besøger hver weekend op til jul Randers Storcenter.

Vil du med i hans juleoptog flere gange, så starter han hver søndag op til jul kl. 10 på Centertorvet sammen med sit nisseorkester.

 

Underholdning

Hver dag op til jul vil centret holde åbent, og det samme med årets juleudstilling. I weekenderne føjes der så yderligere events til: alt lige fra smagsprøver på julelækkerier, kagepyntning, korsang og besøg af ægte rensdyr.

Alt sammen for at gøre oplevelsen i Randers Storcenter i hele julen mere hyggelig.

Centrets populære Ønsketræ, som tilgodeser børn i lokalområdet, som b.la. er placeret uden for deres hjem i julen, findes på Centertorvet. Her kan man tage en af børnenes kuverter – og opfylde et af deres ønsker.

 

Ønsketræ

Glæden er: at opfylde andres inderste ønsker – uanset om det er ens nærmeste eller hos et anonymt barn. Randers Storcenter introducerede i 2012 et Ønsketræ, som tilgodeser børn, som er placeret uden for deres eget hjem – og måske ikke er så heldigt stillet, som så mange andre børn er i Randers og omegn. Træet er vokset år for år – og blevet en tilbagevendende begivenhed i Randers Storcenter.

“Vores Ønsketræ er hvert år en overvældende oplevelse at være en del af. De tilkendegivelser og historier vi har fået fra vores kunder er altid meget rørende og bekræftende, så vores Ønsketræ gør en forskel! Både butikker og kunder viser et stort overskud både i tanker og handling, og det varmer. Ønsketræet er kommet for at blive i vores center – og det er vi utrolig glade og stolte over – og endnu flere børn vil i år kunne få deres ønske opfyldt. En endnu større glæde er, at vores koncept nu kopieres mange andre steder i landet. Hen over de sidste par år har jeg fået flere henvendelser fra andre Shoppingcentre, Cityforeninger og andre interesserede, som også ønske at hjælpe andre. Vi i Randers er kun stolte over at kunne give ideen videre – så endnu flere børn glædes i julen”, fortæller Lene Nørgaard, Randers Storcenter.

Gavegiver Jeanette Abild, sygeplejerske på Hammel Neurocenter fortæller:

“Efter jeg blev mor, slog det mig, hvor trist det er for dem, der ikke har en familie, på samme måde som min søn har det. At tage en kuvert på Ønsketræet er en lille forskel, du kan gøre i andet barns liv. Jeg ser gerne, at det bliver en tradition i min familie, at vi giver en gave hvert år – ikke mindst for at være et godt forbillede for min søn”.

Og på den anden side fortæller gavemodtager, Dennis Bonde, Socialpædagog ved Slottet, Favrskov Børne- og Ungecenter:

“Julen er en sårbar tid, da de unge ofte har forbundet julen med svigt. De gaver, vi får fra Ønsketræet, er utroligt vigtige, fordi de kommer fra private mennesker, der har skrevet et personligt kort. Det er så rørende. Og det er slående at opleve, hvordan det gør en forskel i vores jul. Det er svært at ramme den helt autentiske julestemning i en institution, men med Ønsketræet kommer vi den lidt nærmere. Vi føler jo, at det er julemanden, der kommer med gaver, og det løfter vores jul. Det er et enestående koncept”.

Ønsketræet tilgodeser børn i Kronjylland samt på Djursland, som er placeret uden for deres eget hjem, samt andre ekstra udsatte børn i vores område.

 

Aflever gaven

Alle disse børn fortjener en ekstra gave, og derfor har Randers Storcenter kontaktet rigtig mange institutioner og opholdssteder, som har taget godt imod denne mulighed. I 2018 er de oppe på over 300 børn. Børnene har lavet ønskesedler, som hænger på vores Ønsketræ. Træet står på centertorvet midt i Randers Storcenter og er en del af årets juleudstilling. Træet er bl.a. pyntet med kuverter hvori disse ønsker er gemt.  Alle ønsker beløber sig til et max beløb på 200 kroner.

Sidste dag for indlevering af pakker er fredag 6. december. Tager man en pakke eller en kuvert væk fra træet forpligter man sig til at opfylde ønsket som står derpå, og man skal købe gaven, som barnet ønsker sig. Aflever gaven indpakket, med ønskesedlen påklistret i Randers Storcenters INFO-bod på centertorvet senest fredag 6. december. Randers Storcenter sørger for at gaverne kommer til de rette børn inden jul, og at alle de involverede børn får deres ønske opfyldt.

Alle børn er anonyme i dette event, det er kun institutionerne og opholdsstedernes navne, som er arrangørerne bekendt.

Randers Storcenter garanterer, at alle disse børn får deres ønsker opfyldt.

Centrets butikker bakker 100 procent op omkring tiltaget og tømmer træet for kuverter i de sidste dage op til deadline, så alle de deltagende børn får deres julegaver