Kom til VM i de historiske bygninger på Værket i Randers, hvor Ridehuset danner rammen for et verdensmesterskab i 3-Bande Carambole. 48 af verdens bedste spillere fra omkring 30 nationer dyster om guldet. 16 puljer med tre spillere i hver pulje dyster om at gå videre til 1/16-dels finalerne, hvor kampene afvikles som et rent knock-out.   Tre  danske  spillere   er udtaget   til VM –   her i  blandt  Thomas  Andersen  fra  Randers.

Carambole er en betegnelse for flere forskellige afarter af samme disciplin indenfor billard. Fælles for alle er, at der spilles på et bord der er 5 x 10 fod, og uden huller. Der spilles med tre baller og i sin simpleste form, er formålet at ramme (karambolere med) de to andre baller på bordet. Der findes flere forskellige variationer af Carambole. Den mest kendte er nok ”3-bande-carambole”. Her er formålet at sammensætte serier af pointgivende stød. Hver spiller bliver fra starten tildelt hver sin stødbal, og objektivet er herefter at ramme enten objektballen eller modspillerens stødbal, tre bander og den tilbageværende bal der ikke er ramt endnu.

Tirsdag og onsdag er der fri entré. På de tre store kampdage; torsdag, fredag og lørdag skal der indløses billet.

Åbningsceremoni den 26. november:

  • Kl. 11.00: Spiller entré og præsentation
  • Kl. 11.20: Sang og underholdning m. Randers Egnsteater Kor
  • Kl. 11.35: Åbningstale Den Danske Billard Union, formand Torsten Danielsson
  • Kl. 11.40:   Åbningstale ved    Randers Kommunes borgmester Torben Hansen
  • Kl. 11.45: Åbningstale, DIF næstformand Thomas Baach
  • Kl. 11.50: Danmarks Nationalsang v. Randers Egnsteater Kor
  • Kl. 11.55: Officiel åbning af turneringen
  • Kl. 12.00: De Indledende puljer starter

VM i 3-Bande Carambole i Randers

VM i 3-bande carambole i ridehuset på værket i Randers 26-30 november. Bo Ørris snakker med VM deltager fra Randers Thomas Andersen.

Gepostet von Din Avis Randers am Montag, 18. November 2019

 

Fakta:

  • 3-Bande Carambole kaldes på grund af den ekstreme tekniske sværhedsgrad for ”Kongedisciplinen” iblandt billardsportens mange forskellige discipliner. Og 3-Bande Carambole sammenlignes desuden ofte med skak på stormester-plan fordi alle facetter i ”slaget” tages i brug herunder koncentration, fysisk og mental balance, fokusering, teknisk perfektion, strategisk offensivt og defensivt spil samt perfekt udførelse og udholdenhed.
  • VM i Randers afvikles indledende i 16 puljer a 3 spillere, hvor 2 fra hver pulje – altså i alt 32 spillere -kvalificerer sig til knock out runderne. Der spilles til 40 point og der er en tidsgrænse på 40 sekunder per stød.
  • På verdensplan er carambole-delen indenfor billardsporten den klart største takket være specielt lande som Korea og Columbia, hvor der alene i disse to lande anslås at være mere end 10 mio udøvere. I Europa er Tyrkiet det førende Carambole-land med anslået 500000 udøvere. Til sammenligning er der kun ca. 1000 udøvere af Carambole i Danmark.
    Favoritter til VM i Randers er udover Danmarks tre egne spillere: – Dick Jasper (NL) som er regerende verdensmester,
    – Marco Zanetti (IT) nr.2 verdensranglisten som vandt VM i Randers i 2002
    – Semih Sayginer (TR) ”The Sultan” og Eddy Merckx (BE), der er 2 x verdensmester og nr.4 på verdensranglisten.
    – Desuden er der et meget stærkt felt af Koreanere, hvor specielt Jae Ho Cho på en god dag er uslåeligt og ikke at forglemme de to unge kometer Kim Haeng-Jim og den 3-dobbelte ungdomsverdensmester Myong Woo Cho som før eller siden vil stå øverst på skamlen.
    – Thorbjørn Blomdahl (SE) som har været den mest vindende 3-bande spiller efter legenden Raymond Ceulemanns har haft et par dårlige sæsoner p.g.a. sygdom, men er nu tilbage i fuld vigør og mon ikke han med sine 5 VM`er i rygsækken på ”Skandinavisk” hjemmebane, er en god kandidat til VM titlen.
    De danske deltagere og tidligere præstationer:
    Dion Nelin: 1 x VM Sølv Individuelt, 2 x VM Guld landshold, 2 x VM Bronze landshold, 8 x DM Individuelt, 1 x EM Guld landshold, 1 x EM Bronze landshold
  • Jakob Haack-Sørensen: 1 x VM Guld landshold, 4 x DM Individuelt
  • Både Jakob Haack-Sørensen og Dion Nelin har været i den feterede Top 12 over verdens bedste 3-bande spillere og har planer om at returnere til TOP 12 igen snarest!
  • Thomas Andersen: 2 x VM Bronze Landshold, 1 x EM Bronze landshold, 2 x DM Individuelt, 2 x NM Guld
  • Thomas Andersen er indeværende sæsons både Danske Mester og Nordiske Mester – og randrusianer.
  • Yderligere information om Billard VM, se “Det sker”