To politikere foreslår nu, at der etableres en såkaldt “intelligent” lysregulering med fodgængerovergang i et kryds i Randers-bydelen Helsted.

Det er i krydset Hobrovej-Enghøj Allé-Helstedvej.

Forslaget kommer fra de to socialdemokrater Henning Jensen Nyhuus og Henrik Leth, og skal behandles politisk på mandag.

– Stigende bosætning og mere trafik betyder, at der i krydset jævnligt opstår farlige og “lige ved” hændelser.
På den baggrund skal vi foreslå, at der opsættes en “intelligent” lysregulering med fodgængerovergang, gerne inden der sker en alvorlig ulykke, hedder det i forslaget.