Sparekassen Kronjylland fyldte i går 190 år og fejrede dagen med en lukkedag, hvor 700 medarbejderne lavede frivilligt arbejde.

I Randers hjalp de blandt andet Randers Julehjælp. Der var også besøg på plejecentre og daginstitutioner samt banko med socialt udsatte.

Langs Gudenå og i Randers hjalp de ansatte med at indsamle skrald.

– Det gav god mening, at vi valgte ikke at holde en stor fest, men brugte dagen på at gøre gavn og give noget tilbage til vores lokalområder, siger afdelingsdirektør Poul Vestergaard i Randers.