Den nu varetægtsfængslede Jakob Vullum Andersen, der er sigtet for hærværk mod den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers, har mindst syv gange brudt loven med stærkt krænkende billedmateriale på det russiske sociale medie, VK.

Det viser en gennemgang af redechefens offentlige profil, som Radio4 har lavet. Professor i jura ved SDU Sten Schaumburg-Müller har gennemgået materialet og kalder opslagene for racistiske og vurderer dem som strafbare.

”Indholdet er helt åbenlyst forhånende over for en gruppe på grund af grund af dens tro og etnicitet. Hvis ikke det er en helt lukket gruppe, men en åben profil på et socialt medie, så er det strafbart,” lyder vurderingen fra Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura og medieret på Syddansk Universitet.