Der er en ny mand med til Randers FC’s træninger.

Den 20-årige svensk-albanske offensive midtbanespiller Laorent Shabani træner nemlig med hos superligaholdet.

Shabani, der er på kontrakt i Malmø FF, har spillet ungdomslandskampe for Sveriges U16, U18 og U19-landshold og for det albanske U21-landshold.

Han træner med i de kommende dage og spiller reserveligakampen på mandag hjemme mod AaB, skriver klubben på sin hjemmeside.