En 22-årig mand skabte i morges så meget uro og utryghed på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Randers, at han endte med at blive anholdt.

Personalet ringede til politiet og fortalte, at den 22-årige optrådte truende og aggressivt og kastede med ting.

Den unge mand var fortsat meget opfarende, da patruljen ankom til stedet, og han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.