Interessen for at blive frivillig gåvært i Randers Kommune er stor.

45 borgere mødte op, da der for nylig var infomøder.

Og omkring en fjerdedel af de fremmødte er nu klar til at invitere medborgere ud på tur rundt om i kommunen.

De nye gåhold er en del af kommunens projekt ‘Bevæg dig for livet – Randers’, der har til formål at få flere til at bevæge sig gennem blandt andet nye fællesskaber. For at målet skal lykkedes kræver det samarbejde på flere fronter med både foreninger og frivillige.