Anklageren er tilfreds med dommen, hvor en 32-årig mand i går blev idømt 12 års fængsel for at have dræbt en 25-årig kvinde i Randers med adskellige knivstik .

Drabet fandt sted den 7. april i år i kvindens lejlighed på Mariagervej.

”Der er tale om et voldsomt drab, hvor den 32-årige gentagne gange stak offeret med en kniv og tilmed skar flere gange i hende, efter hun var død. Jeg er derfor tilfreds med, at manden nu er dømt i sagen og skal afsone en lang fængselsstraf”, siger anklager Jacob Gents.

Den 32-årige modtog dommen.