Pædagogmedhjælperen, der blev mistænkt og frikendt for seksuelle krænkelser i daginstitutionen Stjernehuset, får sit job tilbage.

Det bekræfter Randers kommune.

Efter frifindelsen fastholdt kommunen ellers, at manden skulle flytte arbejdsplads, for at skabe ro og tillid i Stjernehuset.

– Det har imidlertid vist sig, at det ikke virkede. Der har langt fra været ro om Stjernehuset, erkender direktør for Børn & Skole, Michael Maaløe.

Nu håber Børn & Skole at beslutningen om at genansætte pædagogmedhjælperen vil skabe ro.

Manden selv har udtalt, at han gerne vil tilbage til jobbet.