Så kort og præcist er opfordringen fra 21-årige Niklas Dahl Poulsen, der kommer fra Assentoft. Han er træt af vulgært sprog blandt børn

 

“What up my dude?” – “Hold fast det er godt, når man ‘trapper’ folk” – “wow det kræver meget skill”. Vendinger der er helt normale, hvis man lever i en verden på internettet og spiller de store onlinespil.

Hver dag sidder Niklas foran computeren og spiller Fortnite, Counterstrike og LOL (League of Legends) – det har han gjort lige så længe han kan huske. For fire måneder siden begyndte han så at streame, at han spiller. Og noget ligger ham meget på sinde:

“Når man lever i den her gamerverden og streamer, er det at bande og tale grimt helt normalt. Det er noget, jeg har lagt mærke til. Men hvorfor ikke tale ordentligt, når man nu ved, at der også kan sidde børn derude og se med”, siger Niklas, der møder avisen på sin hjemadresse, der nu siger Randers.

For det er helt normalt for gamerne at køre sproget ud i ekstremer, som for eksempel at kalde en spade for en spade altså at sige pik og luder, og hvad man ellers kan gøre med den eller dem, eller at snakke til folk om, hvad man kan gøre ved dem, hvis man havde våben.

“Jeg synes godt, man kan tænke over de konsekvenser, det får for sproget blandt børnene. Nu arbejder jeg som folkeskolevikar og har også passet mange børn gennem mit liv, og her er det især drengene, der snakker meget grimt. Og det er ikke af forældrene de lærer det”, fortæller han.

 

De unge har et ansvar

Niklas har de sidste fire måneder inviteret andre ind i sit liv, når han spiller online. Det gør han fordi det er trenden blandt de unge i dag og så håber han på, han en dag kan komme til at leve af at streame og blogge.

“Jeg vil gerne dele mit liv med andre, der godt kan lide at spille og så synes jeg, det er sjovt, at interagerer med dem, der kigger med”, fortæller han.

I lejligheden i hjertet af Randers, som han deler med nogle roomies, har han indrettet et stort værelse med seng, sofagruppe og så selvfølgelig sit gamer-bord med tre skærme en mikrofon og en lampe, der er kraftig nok til at give det perfekte lys, når han streamer via nettet ud til sine følgere.

Det har han gjort i fire måneder nu faktisk siden han flyttede ind. Han arbejder til daglig som folkeskolevikar og har det sidste år været underviser på Frydensberg Efterskole i Mariager.

“Men mit mål er da at jeg kan komme til at leve af min interesse. Derfor bruger jeg også meget tid på at udvikle min forretning i min fritid”, fortæller han.

Og netop fordi han ønsker at gøre dette til sin levevej, mener han også at han er forpligtiget til at opføre sig ordentlig når han går online.

 

Tal ordentlig

For Niklas er det en kerneydelse at snakke med folk når han spiller og det er også meningen med at streame. Derfor tænker han meget over hvad han siger.

“Jeg er fortaler for at snakke ordentligt. Man påtager sig et ansvar så alle kan se med. Det er børn helt ned til otte år der ser med og så nytter det ikke noget at man har et vulgært sprog. Nogle sidder endda og gambler og drikker samtidig med. Det synes jeg ikke er i orden”, siger han.

“Jeg synes, det er et problem, det med ikke at snakke ordentlig. Nu arbejder jeg i folkeskolen og har passet børn længe, og jeg har hørt hvordan de taler til hinanden – det sprog får de ikke hjemmefra”, mener han.

Det er primært drenge der snakker grimt til hinanden, og så hører pigerne det også og tager det op. Selvfølgelig er der helt almindelige bandeord som fuck og det kan man diskuterer om det er i orden – men det er der også mange voksne der siger og det er blevet helt almindelig brugt ligesom sgu. Det er det mere vulgære sprog, hvor man vil “nakke hinanden” og kommer med nedladende og vulgære ord for kønsdele.

“Jeg hører da også noget hvor jeg slet ikke kan være med og jeg tænker at det bare ikke er i orden”, siger han.

De fleste sider skal man være 18 år for at se med – men det er bare at trykke på feltet at man er 18 år og så kan alle se med. Så det er ikke et reelt filter man skal igennem.

 

Gambling et problem

Et af de helt store problemer med livestreaming er også gambling med slots eller poker, hvor der bliver satset, mens børn ser på. Og det er her problemet med ludomani har en stor risiko for at starte. At børn ser hvordan man kan spille og måske – måske vinde store beløb. Det kan friste mange 13-årige der gerne vil have alle de rare ting de ser i reklamerne.

“Men der bliver bare ikke vist at du faktisk også kan tabe det hele igen. Især på nogle af on-line-spillene, hvor du kan gamble viser de ikke, at du rent faktisk kan tabe det hele. Heldigvis kan man ikke overtrække sin konto, så der er ikke nogen der kommer i gæld”, fortæller Niklas.

 

Gør som du vil

Niklas vil ikke gøre sig til dommer over hvad man må og ikke må på nettet, men han mener at enhver der streamer eller blogger har et ansvar.

“Og så mener jeg der skal være et alternativ til de sider hvor der bliver snakket grimt. Derfor slår jeg mig op på at her snakkes der ordentlig. For du ved aldrig hvem der kigger med.

Niklas har to moderatorer der sorterer i de spørgsmål og kommentarer der kommer på skrift, når Niklas live-steamer.

“De beder også folk om at snakke ordentlig hvis de vil have en samtale. Og som noget nyt har jeg skam også prøvet at få haters. De vil mig det ikke godt og er kun ude på at nedgøre mig. Det synes jeg heller ikke er i orden”.

Niklas er inviteret ind i en gruppe på nettet, der er startet af skuespilleren Jens Sætter-Lassen, der også bruger meget tid på at spille online. Han var også træt af at der ikke blev snakket ordentlig.

“De så mig på youtube, hvor jeg slår et slag for det at snakke ordentligt, når du streamer og her snakker man ordentlig med hinanden og opfordrer til samme. Og det er generelt en tendens jeg ser. Forældre – altså voksne og unge er trætte af at man ikke kan tale ordentlig. Så problemet er der fokus på, for at få børn til at snakke ordentlig, de spiser alt hvad de ser råt. De hører sådan set ikke hvad der bliver sagt, men er mere opsatte på hvem der siger det. Og derfor hvis du er en populær youtuber, live-streamer eller blogger kan du sige hvad du vil og børnene sluger det råt”, fortæller Niklas.

“Jeg tager det så lige næste skridt og går offentlig ud med det”, siger han.

Han har været i TV ECHO, der er en ungdomsredaktion på Facebook, Instagram og TV2 Play. Her kom Niklas med sit opråb og har kun fået lutter god respons – 300 kommentarer og alle positive.

 

Du kan finde Niklas Dahl Poulsen følgende steder:

Instagram:
Instragram.com/EUCoachdp

Personlig blog:
Instagram.com/poulsenniklas

Stream:
twitch.tv/coachdp

Facebook:
Facebook.com/EUCoachDP