Mandag kl. 23.01 kørte en patrulje fra Østjyllands Politi til brand i en villa nord for Randers. Branden udviklede sig hurtigt med kraftig røg og synlige flammer, mens Østjyllands Brandvæsen påbegyndte slukning. Brandvæsenet formoder, at branden er startet omkring en brændeovn, men brandteknikerne skal nu fastlægge den præcise årsag. Der var ingen mennesker eller dyr i huset, og ingen kom til skade.