Nu er vi nået til et nyt år. Vi skriver nu 2020, og mange er nok i fuld sving med diverse nytårsforsæt og slankekure. Derfor vil jeg tillade mig at fremstille et nytårsforsæt, som jeg tænker passende kunne bruges af byrådet i Randers Kommune. Skal 2020 være året, hvor vi tør at prioritere en anden udvikling i vores kommune? Skal 2020 være året, hvor vi kæmper for at redde så meget som muligt af vores fælles velfærd? Skal 2020 være året, hvor vi rent faktisk vender bøtten og udvikler på velfærden?
År efter år har salamimetoden hersket i Randers Kommune. Den nære velfærd er blevet minimeret ved hvert enkelt budgetforlig. Om det var en borgmester fra Venstre eller Socialdemokratiet har ikke gjort nogen særlig forskel. Hver eneste gang har vi fået tudet ørene fulde af den samme gamle sang om, at det økonomisk ikke kan være anderledes. Vi er nødt til at spare på velfærden, da der ikke er råd til det. Som om det stod på de stentavler Moses bragte ned fra bjerget, at vi skal prioritere som det er tilfældet. I den anledning skal I udsættes for den samme sang fra mig, nemlig at det ikke behøver at være sådan.
Jeg ønsker, at byrådet i Randers Kommune bruger 2020 til at droppe unødvendige prestigeprojekter, såsom Byen til vandet. I stedet bør man bruge pengene på at udvikle den nære velfærd. Specialskolerne, ældreområdet og handicapområdet kunne jo passende være dem, der blev tilgodeset først. Derefter kunne vi tage fat på vores almene folkeskole, så vi kunne få vendt udviklingen med, at flere og flere føler sig tvunget til at flytte børnene på privatskole. Så er der jo også børneområdet og behovet for reelle minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Nå ja, så er der jo også Kulturhuset, der trænger til en kærlig hånd. Det rummer jo trods alt de tre kulturinstitutioner i kommunen, der trækker allerflest besøgende til. Det kunne jo så passende være et kulturelt projekt, der for en gang skyld ikke var et for de få.
Martin Minka Jensen
Medlem af Velfærdslistens styregruppe
Nørre Boulevard 14
8900 Randers C
