I Randers Kommune foreslår formanden for Miljø- og teknikudvalget Frank Nørgaard nu, at der skal undersøges en anden placering af daghaverne på Blommevej i Randers.

Daghaverne var tidligere placeret ved det nedlagte Kærsmindebad. Her skal der bygges boliger, og derfor blev daghaverne henvist til Blommevej.

På den nye placering er der dog store problemer med at dyrke på grund af leret jord.

Derfor stiller Frank Nørgaard forslag om, at udvalget skal bede forvaltningen afsøge andre mulige placeringer af daghaverne.

Sagen behandles i udvalget på mandag.