Weekenden i Randers bød på vejraseri og flugtbilisme – i en og samme hændelse.

Sent lørdag eftermiddag kom en 29-årig mand kørende på Tulipvej.

Her blev en anden bilist utilfreds med den 29-åriges kørsel. Ved en tilkørsel ved E45 stoppede begge bilister og skændtes om køreevner.

Den 29 årige kørte dog snart videre og ind i en nærliggende rundkørsel.

Den anden bilist fulgte efter, og i rundkørslen påkørte han den 29-åriges bil og stak derefter af ad Merkurvej, oplyser Østjyllands Politi.