En 33-årig mand fra Randers sigtes for en voldtægt begået mod en 32-årig kvinde, der på gerningstidspunktet var i en “hjælpeløs tilstand”.

Det oplyser Østjyllands Politi.

På hvilken måde kvinden var hjælpeløs, ønsker politiet ikke at fortælle.

Voldtægten skal være begået søndag aften på en adresse i Grenaa.

Østjyllands Politi modtog først anmeldelsen tirsdag, hvorefter manden blev anholdt.

Den 33-årige er i dag blevet varetægtsfængslet for fire uger. Manden kærede ikke fængslingen.