For snart fem år siden blev placeringen af en urnebegravelsesplads i Lykkeshøj Skov i Randers Kommune vedtaget.

Men endnu er vedtægterne for pladsen ikke blevet godkendt af Kirkeministeriet.

Forvaltningen i Randers Kommune har sendt vedtægterne til ministeriet af flere omgange for at få en godkendelse.

Og nu gøres et nyt forsøg. Blandt andet er navnet ændret til Søndre urnebegravelsesplads i Lykkeshøj Skov.

Det er Randers Kommunes Kirkegårdskontor, der kommer til at administrere begravelsespladsen, hvor alle har mulighed for at købe en plads.