Sidste år passerede antallet af byggeansøgninger i Randers kommune 1600, mod typisk cirka 1500.

Særligt i sidste kvartal af 2019 boomede det med ansøgninger: 33 procent flere end i samme periode året før. December blev årets travleste, med over 160 byggeansøgninger.

Nye regler fra årsskiftet for certificering af brand og konstruktion er sandsynligvis årsagen:

– Mange har søgt byggetilladelse efter den kendte ordning, frem for at give sig i kast med den nye ordning, vurderer sektionsleder i BYG i Randers Kommune, Carsten Riisgaard.