I aften er der lokalopgør i kvindernes håndboldliga, når Aarhus United tager imod Randers HK.

Det er samtidig en nøglekamp, når det gælder om at komme med i top-8, der giver adgang til DM-slutspillet.

Inden de østjyske rivaler mødes er Aarhus United på 7. pladsen med 20 point, mens Randers HK følger lige efter på 8. pladsen med 19 point.

Men begge hold presses af Nykøbing, der med en sejr i aftes over Herning-Ikast også er på 19 point.

Kampen i Aarhus begynder klokken 19.