Ukendte gerningsmænd slap afsted med flere bærbare computere, da de brød ind på Firkløverskolen på Borup Byvej nord for Randers.

Indbrudstyvene knuste en rude og har herefter stjålet flere Lenovo-computere.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, som har set mistænkelige personer eller køretøjer omkring skolen onsdag aften eller nat.

Politiet hører også gerne fra dig, hvis du fatter mistanke til, at Lenovo-computere til salg på nettet kan stamme fra indbruddet. Oplysninger kan gives via tlf. 114.