Langt de fleste medarbejdere hos Danish Crown mødte som planlagt på arbejde mandag morgen.

Produktionen kører på alle fabrikker, men Danish Crown med hovedkontor i Randers iværksætter nu en plan for også at have den nødvendige arbejdskraft i de kommende uger.

For at sikre produktionen opfordrer Danish Crown nu folk, der tidligere har arbejder på slagteri, til at melde sig, hvis de har mod på at give en hånd med.

– Vores faste medarbejdere hænger i, men vi må forberede os på, at vi også kan blive ramt af sygdom, så derfor tager vi dette skridt allerede nu, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown Pork.