Allingåbro Motor Festival har besluttet af aflyse festivalen, der var planlagt til den 16. maj 2020.

Aflysningen sker på grund af den nuværende krise forårsaget af Corona virus.

– Vi har i festivalens bestyrelse besluttet at følge myndighedernes anbefalinger og handle ansvarligt, hvilket betyder at vi føler os nødtvunget til at aflyse festivalen i 2020, lyder det i en pressemeddelelse.

Hos Allingåbro Motor Festival håber man naturligvis, at det er muligt at vende stærkt tilbage med en festival i 2021.