Den 12 meter høje lysskulptur i det centrale Randers, Red Fall, udført af kunstneren Ingvar Cronhammar, er blevet rengjort.

Skulpturen har kommunen fået som gave.

Tidligere på året blev Red Fall genstand for massiv debat, fordi den markante skulptur stod grim og misligeholdt i bybilledet.

Det fik kommunen til at love en rengøring i foråret.

Nu er den plan ført ud i livet og skulpturen står igen hvid og ren mellem Østervold og havnen