Coronakrisen har lukket Frivilligværket i Randers.

Alligevel skorter det ikke på gode idéer, for at bevare kontakten til centrets frivillige.

– Det er ikke nok bare at sige, at vi arbejder hjemmefra. Vores frivillige foreninger skal vide, vi er her for dem, siger centerleder Louise Brown.

Nu har Frivilligværket oprustet digitalt med en blog, livesending og hilsner på nettet.

Der er samtidig en oversigt over de frivillige og kommunale hjælpeinitiativer, der er tilgængelige under corona-situationen.

Frivilligværkets tiltag fortsætter så længe Danmark er under lockdown.