Randers HK kan igen i dag bringe en nyhed om truppen til den kommende sæson.

Klubben oplyser nemlig, at Lene Østergaard Nielsen skifter til Randers HK fra de danske mestre Team Esbjerg. Den 21 årige bagspiller har haft en tilværelse i skyggen af Esbjergs mange store profiler og er nu klar til en større rolle, lyder det i en pressemeddelelse.

Nyheden kommer efter at Randers HK i weekenden fik tilgang af den svenske bagspiller Kristin Thorleifsdottir.

Træner Niels Agesen : Lene er sulten efter at vise sit værd, og da hun er tiltænkt et stort defensivt ansvar og har en meget direkte spillestil offensivt, er jeg overbevist om at hun nok skal få gjort opmærksom på sine kundskaber.. – Desuden bibringer hun en fantastisk professionel indstilling, som er enormt vigtig for såvel træningsmiljøet som opbygningen af et næsten nyt hold

Lene Østergaard Nielsen : Efter et par lærerige sæsoner i Team Esbjerg, føler jeg, at det er tid til at prøve noget nyt. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af Randers HK og tror, at det er det rigtige valg ift. min videreudvikling som håndboldspiller. Jeg glæder mig til at udfordre mig selv i nye rammer, og derudover ser jeg meget frem til at bidrage til et godt træningsmiljø og få flere spilminutter og et større ansvar.

Lene Østergaard Nielsen kommer til at spille i Randers HK med trøjenummer #33