De ældre på Tirsdalens Plejecenter har stor nytte af virtuelle besøg fra deres pårørende i denne tid. Det skaber ro både for dem og for deres familier

 

I en tid med corona, hvor pårørende ikke må besøg deres familiemedlemmer, mødes pårørende og ældre nu i digitale rum. På Plejecenter Tirsdalen er der hver dag fast telefontid, hvor ældre får hjælp til at facetime eller skype med deres familier.

Charlotte Skrivers mor, 94-årige Liss Rasmussen, bor på Plejecenter Tirsdalen. Charlotte er vant til at besøge hende et par gange om ugen. Det kan hun ikke i denne tid, og derfor er Charlotte glad for at kunne facetime med sin mor:

“Jeg kan jo godt ringe til personalet og spørge, hvordan hun har det, men det er en helt anderledes oplevelse at se hende, samtidighed med at vi snakker. Det giver tryghed og ro i maven,” fortæller Charlotte Skriver.

Liss Rasmussen har svært ved at høre og huske, og hun har desuden et meget dårligt syn, så Charlotte var lidt i tvivl om hendes mor ville få noget ud af det.

Det er personalet på plejecentret der har fundet på idéen, som er blevet taget godt imod over hele linjen.

 

Nye tider

Det kan være svært at navigere i den teknologiske tidsalder især for ældre. Men nu bliver det helt nye, facetime, brugt til at holde kontakterne