Den 22-årige højre back Nicoline Olsen har sat sin signatur på en 2-årig aftale med Randers HK.

Hun er oprindeligt fra Aabybro, men ud over at have repræsenteret Danmark på diverse ungdomslandshold har Nicoline repræsenteret både Skanderborg og Aarhus United og været forbi den svenske liga.

De seneste sæsoner har dog været skæmmet af en alvorlig skade.

-Bedre indstilling, end den Nicoline besidder, findes måske ikke, og selv på trods af en lang skadesperiode er den intakt. Hendes indstilling har vi brug for i opbygningen af et nyt hold,  siger træner Niels Agensen.