Østjyllands Politi modtog ved 1-tiden i nat en anmeldelse om en bilbrand ved Campen Auktioner på Myntevej i Randers.

Da patruljen ankom til stedet, sikrede de området og brandvæsnet begyndte slukningsarbejdet.

Branden opstod øjensynligt i en bil, og spredte sig derefter til to andre biler, der var parkeret ved siden af.

Brandårsagen skal nu undersøges nærmere, skriver politiet i døgnrapporten.