Det kommer til at foregå i en noget uvant form, når Randers Byråd holder møde på mandag.

Godt nok er der som normalt en dagsorden med sager, som politikerne skal tage stilling til. Men for første gang nogensinde bliver mødet holdt uden, at byrådsmedlemmerne mødes fysisk. I stedet vil mødet foregå over Skype.

Når mødet går i gang, sidder de 31 medlemmer af Randers Byråd klar hjemme bag skærmen, og undervejs bliver mødet livestreamet på Randers Kommunes hjemmeside, så alle interesserede kan følge med.