Der bliver nok at drøfte, når Randers Byråd i dag for første gang nogensinde afvikler et byrådsmøde via Skype.

Ikke færre end 50 punkter er der på dagsordenen.

Blandt de mange sager er blandt andet en genåbningsplan for tiden efter Corona-krisen, genopretning af skoletoiletter og linieføringen af ny havnevej og klimabroen syd for fjorden.

Også et punkt om godkendelse af buskøreplaner skal der tages stilling til.

Byrådsmødet begynder klokken 16, og det bliver livestreamet på Randers Kommunes hjemmeside, så alle interesserede kan følge med.