Vandmiljø Randers ønsker i samarbejde med Randers Kommune at lave et bassin til rensning af regnvand på Østervold.

Bassinet bliver samtidig et nyt rekreativt område, og på mødet i denne uge gav Randers Byråd grønt lys til projektet.

En del af projektet er at udskifte de eksisterende træer på Østervold med nogle større, der har bedre vækstvilkår.

Forventningen er, at bassinet vil være klar til brug i sommeren 2021.

Projektet har et samlet anlægsbudget på 8,5 millioner kroner.