Politiet besøgte i aftes en lejlighed på en adresse i det nordøstlige Randers.

Straks ved ankomsten kunne betjentene lugte hash.

Da de kiggede sig nærmere om i lejligheden fandt de en mængde amfetamin i salgsposer i fryseren samt flere andre stoffer på en sofa.

Den 46-årige kvinde, som bor i lejligheden, blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg. Desuden blev en 22-årig mand som befandt sig i lejligheden sigtet for narkobesiddelse.