Bare fordi man ikke kan mødes, kan man jo godt få et online-kursus i jobsøgning.

Tilbudsteamet på Randers Jobcenter, der underviser ledige, har omsat to tilbud i jobsøgning til online-kurser.

Ideen med online-kurserne er opstået, fordi ledigheden stiger, og jobcentrets tilbudsteam ikke kan holde fysiske, interne forløb og workshops på grund af risiko for smitte med corona.

– Med dette tiltag kan vi forhåbentlig støtte de ledige på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, siger Tabita Amstrup fra Tilbudsteamet.