Med aftalen om en udligningsreform bliver Aarhus Kommune en af de kommuner i landet, der skal af med flest penge.

Randers kan til gengæld se frem til en stor pose penge.

Aarhus står til at skulle aflevere godt 78 millioner, mens Randers modtager 81,6 millioner.

Favrskov skal af med 20 millioner, mens både Norddjurs og Syddjurs får ekstra penge.

Norddjurs 56,7 millioner mens Syddjurs modtager godt 50 millioner, hvilket er næsten 30 millioner kroner mere end Syddjurs i første omgang var stillet i udsigt.