Planerne om at opføre et nyt plejecenter, en daginstitution og en idrætshal i Dronningborg får nu følgeskab af et nyt rådgivende udvalg.

Udvalget får blandt andet til opgave at udforme en fælles vision for projektet, besluttede Randers Byråd i går.

Det omfattende byggeri har en samlet anlægssum på knap 180 millioner kroner.

Der er afsat godt 20 millioner til den ny daginstitution, 130 millioner til et nyt plejecenter og 19 millioner kroner til den nye idrætshal.

Ifølge en foreløbig tidsplan vil det hele stå klar til brug i midten af 2023.