Det får vi endelig svar på til september, når den sidste høringsfase er overstået og byrådet skal stemme for sidste gang om den plan, der nu foreligger med eller uden Verdo på havnen

 

Det endelige forslag til en udviklingsplan for Flodbyen Randers – Byen til Vandet – kommer nu i den sidste høring. Det har Randers Byråd besluttet på sidste uges møde med 28 stemmer for og tre stemmer imod. Alle borgere får dermed en sidste mulighed for at give forslaget et tjek inden byrådets endelige vedtagelse af planen, som kommer til at sætte retningen for Randers Kommunes største byudviklingsprojekt nogensinde.

“Vi lægger stor vægt på, at Byen til Vandet er hele byens projekt med fokus på et mangfoldigt by- og hverdagsliv. Rigtig mange borgere og virksomheder har derfor allerede bidraget med værdifulde input undervejs i arbejdet med udviklingsplanen, og det engagement vil jeg gerne takke for. Nu beder vi om et sidste blik på forslaget, så vi er helt sikre på, at udviklingsplanen passer til Randers og os der bor i og bruger byen både nu og i fremtiden. Flodbyen bliver det sted i byen, hvor vi deler det bedste: attraktiv natur, nærheden til vandet og nærheden til byens liv og aktivitet. Det er helt afgørende for realiseringen, at borgere og virksomheder er med på rejsen, ” siger borgmester Torben Hansen.

Udviklingsplanen for Flodbyen Randers er det endelige forslag til, hvordan det omkring 59 hektar store område ved Gudenåen og Randers Fjord kan bruges til attraktiv byudvikling. Visionen gøres realiserbar i et samspil mellem en strategisk plan, en fysisk plan, en økonomisk plan samt en etapeplan. Den samlede udviklingsplan fastlægger de overordnede principper for det videre arbejde og dialoger med fremtidige investorer og grundejere i forbindelse med udviklingen af området.

“Med udviklingsplanen vil vi skabe en ny bydel, hvor den unikke deltanatur trækkes med helt ind i midtbyen. Bydelen, som vi kalder Flodbyen, har som grundprincip en ambition om at give plads til nærværende natur i bylivet samt adgang for alle til og langs vandet. Udviklingsplanen viser, hvordan boliger, arbejdspladser, adgange til naturen, klimatilpasning og oplevelser går hånd i hånd med en realiserbar økonomi i balance. Jeg glæder mig til at se de kommentarer, som borgere og virksomheder har til det endelige forslag, ” siger Christian Brøns, der er formand for udviklingsudvalget.

 

Med eller uden Verdo

Der er dog en ting, som vil forhindre en 100 procent forskønnelse af hele projektet – nemlig Verdos kraftvarmeværk. Verdo har en uopsigelig aftale om leje på havnen, og hvis de ikke selv kommer med en udmelding inden 2036, kan de få lov til at blive liggende på havnen. Det vil reducere boligbebyggelsen væsentlig og gøre de omkringliggende beboelser mindre attraktive – især dem der skal ligge lige overfor og ved siden af Verdo.

“Verdo har en helt speciel aftale. De andre virksomheder på havnen kan vi opsige”, fortæller Daniel Madié, formand for Havnebestyrelsen og medlem af Byrådet for de konservative.

Der er allerede opsigelsesvarsler for de forskellige matrikler på havnen.

“Og hvis ikke der kommer en alternativ måde at forsyne randrusianerne med vand og varme på i fremtiden, så tror jeg ikke på, at Verdo flytter. Det vil koste på den anden side af en milliard at flytte sådan et kraftvarmeværk”, siger han.

Han mener, at der derved vil være mindre økonomi i projektet.

“Vi har jord, vi ikke kan sælge, fordi der ligger et kraftvarmeværk – altså går der et stort salg fra projektet. Samtidig med at boligerne ved siden af får mindre værdi. Vi skal helt ud på den anden side af Verdo mod øst for at få noget attraktivt, men der får vi jo en klimabro med 20.-25.000 biler i døgnet og så er det igen ikke så attraktivt”, er hans holdning.

Oveni den mindre attraktivitet for området, kommer der stadig en betydelig regning til havnen, hvis Verdo bliver liggende – der er nemlig en sejlrende og et kajanlæg, der skal vedligeholdes. Udgifter havnen ville have sparet med en udflytning af Verdo.

”Så har vi et lille stykke havn – et stykke ingenmandsland midt i det hele, vi pludseligt skal vedligeholde hele vejen ind til Verdo. Dette er dog et øjebliksbillede lige nu og her”, siger Daniel Madié.

Han undrer sig over at en entreprenant landmand på Toldbodgade fik nej til at bygge attraktive etageboliger lig dem, der er ved sejlklubben, alene af den grund at havnen skulle flyttes derud.

“Men man må godt bygge overfor Verdo på havnen. Det synes, jeg er mærkeligt”, siger han.

Christian Brøns, formand for Udviklingsudvalget og medlem af Venstre indrømmer også at projektet har mere værdi, hvis Verdo flytter.

“Det er et kompliceret regnestykke. Det der regnes på nu er om boligerne overfor Verdo får altaner eller ej og vi skal kigge på, hvordan vi kan bygge anderledes i begge scenarier”, siger han.

“Men vi skal huske på, at det her er et projekt, der strækker sig over 50 år, og forsyningsnettet kan se helt anderledes ud om nogle år. Men Verdo vil helt klart påvirke projektet økonomisk”, indrømmer han.

Og jo flere boliger der skal fjernes fra projektet, jo mere økonomi fjerner man. Og Christian Brøns tror helt klart på, at projektet er realiserbar både med eller uden Verdo.

Om verdo er interesseret i at flytte har vi spurgt administrerende direktør Jakob Flyvbjerg Christensen om. Han skriver i en mail til Din Avis:

”Byen til Vandet er et spændende og ambitiøst projekt, som vil gavne udviklingen af Randers. Verdo er i gang med den første fase af at finde en løsning på fremtidens fjernvarme, hvilket involverer placeringen af den fremtidige varmeproduktion. Arbejdet foregår løbende, og der er endnu ikke sat noget tidspunkt for, hvornår der træffes en beslutning om valg af teknologi, slutdato for det eksisterende anlæg eller placering af den fremtidige varmeproduktion”.

 

Klimasikring

Et centralt element i udviklingsplanen er at sammentænke attraktiv byudvikling med klimasikring af midtbyen samt ny forbedret infrastruktur. Sammen med Klimabroen udgør Klimabåndet således en sikring af byen på begge sider af åen og fjorden, som kan håndtere en samlet løsning af skybrudsregn, stigende grundvand og oversvømmelser op til tre meter over daglig vande.

“Klimabåndet vil beskytte byen mod oversvømmelser samtidig med muligheden for fortsat kontakt til vandet. Med Klimabåndet som rygrad skal byens fremtidige bebyggelser og byrum samtænkes med klimatilpasning og øge herlighedsværdien af byrum og fremtidige udviklingsarealer. Hermed gøres byens klimaudfordringer til en realiserbar bymæssig gevinst – en gevinst for både investorer og byens borgere “, siger Frank Nørgaard, der er formand for miljø- og teknikudvalget.

Projektchef, Mikkel Suell Henriques siger:

“Samarbejdet med Randers Kommune har været forbilledligt, og det er en fornøjelse at se hvordan det lange planarbejde har båret frugt. Det er en flot plan, som bygger på en flot vision om at forbinde by og vand, ferskvandsnatur og saltvandsnatur og ikke mindst klimatilpasning med byudvikling i et område, der betyder så meget for Randers. En samlet plan, der fremstår som et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan høste store gevinster ved at håndtere de store udfordringer i én samlet, helhedsorienteret planlægning. ”

 

Udvikling mange år fremover

Ud over løbende inddragelse af borgere og virksomheder undervejs i arbejdet frem mod den færdige udviklingsplan, har Randers Kommune haft et tæt samarbejde med Randers Havn. En væsentlig forudsætning for, at Byen til Vandet kan realiseres i sin helhed er nemlig, at store dele af havnen som planlagt flytter længere ud ad fjorden.

“Jeg vil gerne kvittere for det samarbejde, der har været og fortsat er mellem Randers Kommune og Randers Havn om Byen til Vandet. Vi har i 2018 indgået en formel samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab arbejder for at realisere Byen til Vandet under hensyn til eksisterende virksomheder og arbejdspladser på havnen. Samtidig sikrer vi gode rammer for den nye havn, f.eks. med etableringen af Havnevejen, som inden for få år vil give let adgang til og fra motorvejsnettet. Det gode samarbejde har været afgørende skridt på vejen mod at realisere Byen til Vandet i fællesskab, ” siger Daniel Madié, der er byrådsmedlem og formand for havnebestyrelsen.

Det endelige forslag til Udviklingsplanen for Flodbyen Randers – Byen til Vandet – er i høring indtil 1. juli i år. Herefter skal byrådet tage endelig stilling til den færdige udviklingsplan. Det kommer forventeligt til at ske på byrådsmødet i september 2020.

Imod forslaget stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten.