God indsats lover godt før AGF-kampen

 

En 2-1-sejr over Vendsyssel fra 1. division efter 2-0 efter blot 18 minutter og mange chancer var det positive, Randers FC kunne tage med sig fra den sidste test inden det vigtige lokalopgør mod AGF torsdag aften.

Randers FC spillede for tomme tribuner en flot første halvleg, der gjorde cheftræner Thomas Thomasberg fortrøstningsfuld. Især efter ikke at have haft spillerne i aktion længe.

Sidste kamp var 8. marts hjemme mod FC Midtjylland, der vandt 2-0.

Så var der lige mod Vendsyssel noget rust, der skulle bankes af, var det meget forståeligt.

”Når man tænker på, vi ikke har været i kamp længe, var indsatsen og præstationen i de første tre kvarter næsten for god,” sagde Thomasberg efterfølgende til Randers FC’s hjemmeside.,

Thomasberg kunne også glæde sig over, at man kom frem til et hav af chancer og kun lavede meget få fejl. Eneste minus var, at en lang række store chancer blev misbrugt.

Efter pausen gik det knap så godt.

”Vi slækkede lidt på det hele, og så fik de hurtigt reduceret, hvorefter der blev lidt unødig spænding. Vi havde dog rigeligt med chancer til at lave et par mål mere,” sagde Thomasberg, der forventer noget helt andet i Århus torsdag aften.

”Ingen tvivl om, at AGF vil straffe de fejl, vi laver, men heldigvis er langt de fleste af vore spillere, hvor de skal være,” siger Thomasberg, der som eneste minus mod Vendsyssel måtte se Björn Kopplin gå ud efter blot godt 20 minutters spil med en mindre skade, der p.t. er den eneste af slagsen i Randers FC.

 

AGF og så Hobro

Efter AGF-kampen torsdag skal Randers FC i aktion igen 2. pinsedag, mandag 1. juni 14.00 hjemme mod Hobro IK, der kæmper for at skrabe så mange point som muligt ind på kontoen inden de vigtige kvalifikationskampe om at bevare pladsen i ligaen.

Hobro IK ligger p.t. med 12 med 19 point.

 

Kampen i tal

Træningskamp

Randers FC (liga)- Vendsyssel (1. division) 2-1 (2-0)

Mål:

  1. minut: 1-0 Emil Riis
  2. minut: 2-0 Vito Hammershøy-Mistrati
  3. minut: 2-1 Emmanuel Ogude

 

MOD AGF TORSDAG AFTEN

Kampfakta:

Kampstart: Torsdag 28. maj klokken 19.00

Spillested: Ceres Park, Århus

Dommer: Jens Grabski Maae

På TV: Canal 9

 

FAKTA

Randers FC-AGF de sidste 30 kampe:56 point til Randers FC efter 16 sejre, otte uafgjorte kampe og blot seks nederlag.

De første 10 kampe: Fire sejre, to gange uafgjort og fire nederlag.

De midterste 10 kampe: Fem sejre, tre gange uafgjort og blot to nederlag.

De sidste 10 kampe: 24 point efter syv sejre, tre gange uafgjort og ingen nederlag.

 

 

David har aldrig besejret Randers FC

AGF-cheftræner David Nielsen er i indtil nu ni kampe som træner for Lyngby og AGF fortsat uden sejr mod Randers FC.

David Nielsen er noteret for seks nederlag og tre uafgjorte kampe mod Randers FC.

 

Det har PC heller ikke…

Den tidligere Randers FC-chefscout Peter ”PC” Christiansen startede i AGF i januar 2016 og har været med til at nøde Randers FC 10 gange. De 10 kampe er alle endt uden AGF-sejr, mes tre gange har PC og AGF dog formået at få uafgjort.

 

Jacob har en enkelt sejr

Bedre – omend kun lidt – er det gået for den tidligere Randers FC-boss og -direktør Jacob Nielsen, der startede i Århus 1. juli 2014 og startede konfrontationerne mod Randers FC med en 3-2-sejr i et drama uden lige med to røde kort til Randers FC, der måtte se en 2-0-føring forvandlet til 2-3-nederlag.

Det er så til gengæld også Jacobs hidtil eneste sejr mod den tidligere arbejdsgiver.

 

AGF-DUO I KARANTÆNE

AGF må undvære to forsvarsspillere i kampen torsdag mod Randers FC, idet anfører Niklas Backman og Alexander Munksgaard begge har karantæne. Især har det tidligere givet AGF problemer at mangle Backman som styrmand i forsvaret.

 

Randers FC vil beholde Kehinde og Thomsen

Randers FC har ikke uventet forlænget kontrakterne med den 38-årige veteran Johnny Thomsen og den 21-årige nigerianer Tosin Kehinde, som Randers FC har lejet i Feirense i Portugal.

Begge havde aftaler i Randers FC til og med udgangen af juni, men med ligaens forlængelse og senere sluttidspunkt grundet pausen som følge af corona-krisen er parterne blevet enige om at fortsætte sæsonen ud.

 

Måske længere aftaler med dem

Og måske bliver det ikke ved en måneds forlængelse med Kehinde og Thomsen. Randers FC er nemlig i dialog med dem begge om yderligere aftale.

Johnny Thomsen, still-going-strong, havde ellers regnet med at slutte i Randers efter denne sæson, men man ved jo aldrig med Thomsen, der har været i Randers siden 2012, hvor han skiftede fra FC København.

Den gode hr. Thomsen er noget specielt, og det vil ikke undre, om man bliver enige om endnu et år i Randers FC-trøjen.

Omkring 21-årjge Kehinde er situationen en lidt anden. Thomsen bestemmer selv, hvad han vil. Det samme kan ikke helt siges om Kehinde, der jo er på lejeaftale i Randers.

Og da Kehinde har givet udtryk for, at han gerne fortsætter i Randers, kan man kun håbe, at parterne – alle tre – kan blive enige.

 

 

 

16 sejre mod AGF og kun seks nederlag

 

AGF’s seneste sejr mod Randers FC er helt tilbage i august 2015

 

Randers FC-statistikken mod gymnasterne fra Aarhus er glimrende – 16 sejre i de seneste 30 indbyrdes opgør og kun seks nederlag og dermed otte uafgjorte kampe siden august 2004, da AGF i Randers vandt 3-0.

De seneste 11 opgør er uden AGF-sejr…

 

2019:

  1. oktober: Randers FC-AGF 2-0
  2. maj: AGF-Randers FC 1-1
  3. maj: Randers FC-AGF 2-1

2018:

  1. november: AGF-Randers FC 0-2
  2. august: Randers FC-AGF 0-0

2017:

  1. november: Randers FC-AGF 1-0
  2. september: AGF-Randers FC 1-4
  3. marts: Randers FC-AGF 1-1

2016:

  1. juli: AGF-Randers FC 1 – 2
  2. april::AGF-Randers FC 0-2

2015:

  1. november: Randers FC-AGF 4-1

Og så inden da…

  1. august 2015: AGF-Randers FC 3-2 – på en dag, hvor dommer Kenn Hansen fik en hovedrolle. Randers FC var foran 2.0, men så filmede Stephan Pedersen sig til et straffespark, og undervejs fandt Kenn Hansen også anledning til at præsentere både Mustapha Amini og Kasper Fisker for rødt kort.