I Randers-bydelen Hornbæk er byggeriet af fire nye parcelhuse kommet langt uden at kommunen på noget tidspunkt har givet en byggetilladelse.

Det drejer sig om fire huse på Overvænget.

Allerede 12. marts udstedte Randers Kommune et såkaldt standsningspåbud, men da man var forbi igen i slutningen af april var byggeriet ikke blevet standset. Sagen blev overgivet til politiet, og byggeriet ser nu ud til at være standset.

Men husene fremstår med minimum halvt opførte facader.

I næste uge behandles sagen politisk. Her skal der tages til, hvorvidt byggeriet skal lovliggøres retsligt, gennem dispensationer, eller fysisk, ved hel – eller delvis nedrivning.