I Randers Kommune åbner Udviklingsudvalget nu for, at restauranter og cafeer i midtbyen kan servere mad og drikke på større områder udenfor.

Samtidig ønsker udvalget at frigive yderligere to millioner kroner til forskellige tiltag, der skal gøre midtbyen mere attraktiv.

Initiativerne er et led i at understøtte lokale virksomheder under coronakrisen.

“Vi ønsker at give midtbyen et markant løft og støtte butikker og restauranter i at komme godt igennem krisen, siger udvalgsformand Christian Brøns.