Østjyllands Politi måtte flere gange i løbet af mandag aften køre til samme adresse i Randers C, hvor en 20-årig mand larmede og gjorde folk i nabolaget utrygge.

Kl. 23.06 kom første anmeldelse, da en borger hørte råb og skrig fra lejligheden. En patrulje kørte til adresse, hvor de traf den 20-årige og hans kæreste.

Manden nægtede at oplyse, hvem han var og forsøgte at spærre døren for politiet, mens han råbte skældsord mod dem.

Han blev derfor sigtet for at fornærme politiet, hvorefter han oplyste sit navn og cpr-nummer.

Senere var den gal igen med den 20-årige som endte med at blive anholdt og kørt til politistationen.