Mænd kan nu også få hjælp til at komme sig efter ægteskabeligt brud – førhen har der mest været fokus på kvinderne. Et stigende behov har dog ændret dette – også i Randers
I øjeblikket bor der to mænd på Mandecentret i Randers – centret åbnede 1. april i centrum af Randers. Forstander Teddy Jalk og hans medarbejder tager både mod de, der har brug for et sted at bo i en kortere periode, og de der har brug for ambulante samtaler.
“Der er kommet større opmærksomhed på mændenes tilstand. Men jeg fornemmer, at det stadig er forbundet med skyld og skam, hvis de beder om hjælp”, fortæller Teddy Jalk.
Han oplever også, at nogle mænd går forbi trapperne op til centret et par gange, før de får taget mod til sig og går op.
“De er heldigvis blevet mere opmærksomme på, at de ikke skal kunne klare hele verden. Men det at være mand har altid indbefattet en ret til stolthed og en klar opfattelse om, at man klarer alting selv. Og vi vil gerne vise at man sagtens kan bede om hjælp, selvom man er mand”, siger forstanderen.
Cirka 30 mænd har siden april været forbi Mandecentret i Provstegade. Enten til overnatninger eller ambulante samtaler.
Stigende behov
I dag er det ok at være en blød mand og vise, at man ikke kan klare hele verden selv. Flere og flere mænd søger derfor også hjælp, hvis de kommer ud i en livssituation, der virker uoverskuelig.
Det er efterhånden alle de større byer i Danmark, der huser Mandecentret. Et krisecenter for mænd, hvor der er akut hjælp. Mænd der søger hjælp til at håndtere en kritisk skilsmissesituation eller psykisk eller fysik vold.
“Mændene har fået en anden rolle i samfundet i dag. Og der er heldigvis kommet fokus på at også de kan have brug for hjælp her og nu til at komme videre”, siger Teddy Jalk.
Samtidig med at rollefordelingen er blevet mere lige i hjemmet, tør mændene vise at de også kan blive ramt, hvis familien er i opløsning.
Der er ikke lavet undersøgelser for Randers specifikt, men de statistiske tal for hele landet vidner om at der er flere og flere mænd, der kommer ud i en krise i forbindelse med en skilsmisse.
“Nogle mister de nære relationer som fælles venner og måske det fælles hjem. Mange gange er det jo manden, der går, for at børnene kan blive i deres faste base, og så er det som regel moren, der bliver i hjemmet. Det betyder, at manden mange gange ikke har nogen steder at gå hen – måske er presset så stort, at han mister arbejdet, og så er det svært at komme videre både menneskeligt men også økonomisk”, siger Teddy Jalk.
Stort set alle mænd der henvender sig til Mandecentret, ønsker hjælp til flere problemstillinger.
Mandecentret handler efter §110 i serviceloven, der giver et botilbud, hvis man har særlige sociale problemer. Det kan enten være, hvis han ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i eget hjem og har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
“Vi arbejder med hele mandens livssituation, da disse ting mange gange overlapper hinanden. Vi kan hjælpe manden med at søge ny bolig, og vi kan hjælpe med samtaler med deres partner. Det er vigtigt for os at forstå mænd som helhed”.
Hvad er det en mand består af, og hvordan kommer man ind til hans følelser og får ham til at forklare, hvad det er der nager ham.
“Vi ved jo godt, at det er svært for mænd at snakke om følelser, men også det, er der heldigvis kommet fokus på. Indtil for få år siden, var man jo ikke klar over at en mand kunne få en fødselsdepression og mændene er også blevet mere fokuserede på, at de skal styrke deres sundhed i dag”, siger Teddy Jalk.
Kommer bag på dem
Der har været adskillige historier om kvinder, der på grund af en voldelig mand, har måtte flygte til et kvindekrisecenter. Dette er sværere for mænd.
“De tænker, at det er bedre jeg går, så børnene kan blive, og hvis børnene er små er relationer til moren altid større. Derfor er der mange mænd, der kommer her, som er kede af det, fordi de har måtte forlade deres børn og så kommer skylden, fordi de har opgivet deres børn frivilligt”, fortæller Teddy Jalk.
Det går først op for en mand, når han er flyttet, hvad det er, der er sket. Og mange gange siger den tidligere samlever, at det er enten eller. Hun sætter sig suverænt på samværet.
“Så kan vi have begge parter til samtale, for at finde den løsning, der er bedst for alle, og de kan begge komme frem til en accept”, fortæller han.
Mændene fortæller igen og igen det i første omgang for dem handler om at få ro på.
“Mændene mangler overblik og få noget sparring omkring situationen og så selvfølgelig noget praktisk rådgivning, som for eksempel at snakke med en advokat og få en bisidder med i familieretshuset, hvilket vi også tilbyder. Mange siger, at det er kaos i deres hoved, men efter to-tre samtaler, er der kommet ro på. Mændene er normalt lidt langsommere til at nå til den ro, end kvinderne er. Kvinderne handler hurtigere og de omgiver sig som regel også med veninder, de kan vende situationen med. Mænd snakker ikke så meget indbyrdes. Og nogle er overraskede over, at det er kommet helt derud, hvor et brud er nødvendigt.
“Men så kan vi opleve, at kvinderne fortæller, at de i adskillige år har sagt, at de ville skilles, hvis det fortsatte på samme måde som altid. Og kvinderne oplever også, at der er blevet snakket om det de to imellem. Men mændene har slet ikke forstået, at der var så meget på spil”.
Derfor tilbyder Mandecentret parsamtaleforløb, for at få en afklaring mellem partnerne. I Esbjerg, hvor Teddy Jalk var forstander, var der en stigende efterspørgsel på netop parsamtaleforløb.
Hvis parforholdet ikke kan reddes, hjælper Mandecentret med at skilsmissen bliver så sober som overhovedet muligt og så børnene ikke lider unødigt.
“Jeg vil sige, at for de fleste mænd, der kommer her – er løbet kørt. Skilsmissen er uundgåelig, og vi finder derfor et sted, hvor de kan sove her”, fortæller han.
Mandecentret har plads til seks overnattende mænd – nogle rum er så store, at der er plads til at et par børn også kan overnatte – værelserne er inddelt i soveenheder med tre værelser i hver med fælles køkken og opholdsrum.
Alle samfundslag
De der kommer i Mandecentret, er typisk mænd, der er i en skilsmisse eller et brud. Men Mandecentret – syv i alt – over hele landet, oplever også mænd kommer på grund af psykisk og fysik vold.
Det er primært mænd i alderen 38-39 år, der opsøger hjælp, men centret henvender sig i grunden til alle mellem 18 og 80 år. Det er normalt fungerende mænd, der har arbejde, aktivt fritidsliv kone og børn. Men alle kan komme ud i en krisesituation og må søge hjælp.
“Mange mænd er bange for at der bliver set ned på dem, hvis de beder om hjælp her, men fakta er, at de fleste kommer godt ud på den anden side og kan etablere sig igen”, siger Teddy Jalk.
Enkelte har måtte sofasurfe eller sove i deres bil, inden de til sidst søgte hjælp i et Mandecentret og så er man funktionel hjemløs.
“De kan ikke bo i deres hus på grund af konflikten, samtidig med at de stadig har gæld og afdrag der skal betales – så er der jo ikke penge til at etablere sig på ny, så de bliver funktionelt hjemløse, som vi kalder det. Men en afklaring her hos os, hjælper dem med at få styr på alt det praktiske, samtidig med at vi holder samtaler med dem. Mændene bruger også hinanden ved morgenmøderne, og jeg har flere gange oplevet, at der er kommet et godt venskab ud af det mellem nogle af mændene”, fortæller han.
Enkelte vender også tilbage efter krisen og tilbyder at blive frivillige på Mandecentret. Det er set andre steder i landet.
Kriser skelner ikke mellem høj eller lav – mænd med alle mulige baggrunde kommer på Mandecentret. Tømreren, læreren, pædagogen eller direktøren.
Men som mange instanser er det normalt kun mulighed for at høre sagen fra en side, medmindre kvinden kommer til en parsamtale. Og derfor stoler Teddy Jalk også på, hvad mændene fortæller.
“Vi forholder os til det manden fortæller os. Det er jo hans sandhed. Men vi kan som regel gennemskue, hvis der er to sider af sagen”, siger han.
Indtil videre er der ikke noget skilt ved opgangen til Mandecentret, men det kommer.
“Det handler også om, at vi ikke skal gøre det for synligt, for det vil måske afholde nogen fra at gå herop, men omvendt skal vi heller ikke være helt anonyme”.
Der er mange lighedspunkter mellem de mænd, der søger hjælp, selvom man ikke kan generalisere, og hvert forløb og hver en sag er særlig.
“Jeg vil sige generelt, at få de fleste mænds vedkommende, så kan de personligt ikke komme længere ud end der, hvor de er, når de søger hjælp. Mange skjuler, at de er her, eller de skilter i hvert fald ikke med det. Da jeg var i Esbjerg kunne de godt hilse på gaden – men det var med et diskret nik”, fortæller Forstanderen.
Mændene er taknemmelige over den hjælp, de får på centret, og er glade for at de tog skridtet til at få hjælp og komme ovenpå igen.
“Vi oplever også at det for eksempel er familiemedlemmer, der ringer til os, hvis de er bekymret for en. Men her er det vigtigt for os, at det er manden selv, der kontakter os. Det skal være manden selv, der søger hjælp og kommer her frivilligt”, slår Teddy Jalk fast.
Der er nul tolerance for alkohol og stoffer på Mandecentret. Sammen med Ann Riisager varetager Teddy Jalk den daglige drift.
Der er ikke døgnåben, så alle henvendelser skal ske mellem kl. 9 og 16 på alle hverdage.
Weekender er der lukket for henvendelser.
Forstander på Mandecentret, Teddy Jalk, er uddannet pædagog og har arbejdet på børne/ungeområdet i ca. 16 år. Heraf 11 år på et opholdssted, som souschef. Han blev ansat som forstander af Mandecentret Esbjerg, november 2016 og startede op her i Randers i 2020. Han har en diplom lederuddannelse.
