Hobro IK smagte i går sejrens sødme for første gang i Superligaen siden 15. september sidste år.

Hobro vandt 1-0 på udebane over rivalerne fra Randers FC.

Sejren sikrede Hobro på et straffespark i første halvleg. Randers fik annulleret to mål.

Sejren betyder, at Hobro er sikker på at ende grundspillet på Superligaens 12.-plads.

Randers FC forbliver på syvendepladsen med tre point op til AaB inden sidste runde, og må opgive drømmen om mesterskabsspillet.