Søren Rosenkilde gennemførte Race Around Denmark 2020

 

Kristi Himmelfartsferien har for ultra-cykelrytteren Søren Rosenmilde de sidste tre år været dedikeret til Danmarks Hårdeste Cykelløb – Race Around Denmark.

Sidste år kom han ikke hele vejen, og det skulle der rettes på i 2020. Og det blev der.

Trods Covid19 og en hel del uro om, hvorvidt løbet i det hele taget kunne afholdes, blev det heldigvis afholdt kun med besøg af danske ryttere efter.

”Da jeg sidste år desværre trak en DNF (did not finish – red.) med dårlige knæ efter strid modvind ned langs vestkysten, havde jeg lidt at bevise overfor mig selv, mit fantastiske crew, mine sponsorer samt alle mine følgere på de sociale medier,” siger Søren efter en succesrig tur over 1.600 km.

For at optimere træningen og den lange tur havde han investeret i et par specielle pedaler for ikke at overbelaste knæene på de lange strækninger.

Materiellet var i orden, og alt det praktiske var der også styr på.

Det mentale?

”Det skal være helt på plads inden start, og her forsøger man at forberede sig på alle de scenarier, der kan opstå under sådan et langt cykelløb, som alle de op- og nedture, man ved med sikkerhed dukker op,” siger Søren og nævner så, at man indenfor det første døgn (ca. 500-600 km) nedbryder sin friske krop og tydeligt kan mærke, hvor sadlen er samt trætheden, der sætter sig i hoved og nakke.

”Når der skal stoppes for selv en lille pause, mærker man en smule stivhed i kroppen, når man atter hopper på cyklen. Det kan til tider være utrolig svært, at acceptere de smerter, der her melder sig, for cykelløbet er jo lige startet og der er møj langt rundt endnu,” siger Skydog.

 

Oppustet og utilpas

Helt uden gener forløb turen selvfølgelig ikke.

Om natten, da han ramte Sjælland, følte han sig oppustet, utilpas og havde en smule halsbrand.

”Tanker myldrede. Havde jeg spist for meget, forkert eller hvad var det, der skete i kroppen – og herefter kunne jeg hverken spise eller drikke,” fortæller Søren.

Maven blev ved med at drille.

”Jeg havde kvalme og var fortsat utilpas, men mit fantastiske crew fik dog guidet mig til Vig, hvor præstegården lagde fine toilet-forhold til en omgang massage, et powernap – og det lykkedes at få lidt mad i mig, så jeg kunne klare turen ned mod Korsør igen,” siger Søren, der kørte i massivt regnvejr og kulde.

”Det gjorde ikke maven bedre at køre i sådan et møgvejr med kulde og regn, og det blev en hård mental kamp…”

Men videre gik det, og det hele endte godt.

”I skrivende stund er det endnu ikke afgjort om jeg får en første- eller andenplads grundet eventuel tidsstraf m.m. til Søren Borup, men min tid – 78 timer 31 min – eller tre døgn, seks timer og 31 min, er en rigtig fin tid, ser i bakspejlet af, at ruten i år var en del anderledes og med flere højdemeter,” konkluderer Skydog.

 

Hvor d…. kom han fra?

 

Søren Rosenkilde troede sig langt foran – men så strøg konkurrenten forbi

 

Det var altså et løb over 1.600 km. Noget af en opgave, og de var kun to tilbage i klassen.

Og den eneste tilbageværende modstander var efter randrusianske Søren Rosenkildes opfattelse i Kalundborg, mens Søren ”Skydog” var kommet til Bogense og derfor var langt foran og på vej mod en sikker sejr.

Troede han og crewet.

Men…

Trackeren (en sporingsenhed, der fortæller, hvor den og rytteren befinder sig – red.) hos modstanderen var løbet tør for batteri og havde ikke registreret ændringer.

Så blev der vendt op og ned på det hele.

Med modstanderen – Søren Borup – i Kalundborg mente Rosenkilde, der var i Bogense, forståeligt nok, at han godt han kunne tage en lille en på øjet, give maven lidt ro og tage det sidste stræk i et hug.

Men..
Søren Borup var ikke i Kalundborg, som trackeren sagde.

Hvor var han så? Det fandt Skydog-teamet hurtigt ud af.

Efter søvn og lige inden Søren kom på cyklen, rullede Borup gennem Bogense og videre mod Kolding.

”For dælan da.. Hvor kom han fra?”

Funderede Søren, mens crewet ringede til løbskontoret, som kunne oplyse, at Borups tracker var gået død i Kalundborg og ikke længere kunne følges.

”Det er for at sige det mildt noget øv….”

Siger Jette Rosenkilde fra Sørens crew.

Søren måtte derpå i sadlen igen fart, men måtte se Borup komme først i mål.

Sørens tid blev 78 timer og 31 minutter og er en rigtig fin tid ser i bakspejlet af, at ruten i år var en del anderledes og med flere højdemeter

 

 

Intet endnu afgjort: 1’er eller 2’er

Søren Rosenkilde venter stadig på at få at vide, om han har vundet eller blev nr. to i Race Around Denmark 2020.

Ved redaktionens slutning var der ingen endelig afgørelse.

SkyDog står dog som vinder på www.racearounddenmark.org, men rent tidsmæssigt blev han nr. to halvanden time efter Søren Borups tid.

Skydog-teamet har ikke nedlagt protest mod den manglende tracker.

Søren Borup, der pludselig kom susende med en defekt tracker, kom først over stregen, men løbsjuryen overvejede at give ham en tidsstraf, der kunne give Rosenkilde sejren.

For hvis Skydog-temaet havde vidst, at Borups tracker ikke virkede og, at Borup var i bevægelse, havde man søgt informationer andetsteds fra, og trackerens oplysning om, at Borup stadig var i Kalundborg, mens Rosenkilde var i Bogense, havde selvfølgelig også indflydelse på Skydog-teamets dispositioner. Havde man vidst, at Borup pludselig kunne komme susende, havde man nok ikke taget en god lur ved Bogense.

 

1.500 km. ude i carporten

Ultraløbet Race across the West, RAW, 1.500 km. i det fineste terræn i det vestlige USA, har i 10 år trukket ultracyklister fra hele verden til start i Oceanside, Californien, og derfra gennem fire stater med målstreg i cyklermekkaet i Durango i Colorado..

I år skulle Skydog have været med, men grundet Corona-krisen er løbet aflyst.

Skydog slipper dog ikke for strabadserne, for i stedet kører han de 1.500 km. hjemme på cyklen i carporten, da løbet afvikles virtuelt – ruten skabt via computerteknik.

Skydog-teamet vil live-streame hele ”løbet” via Twich app’en og linke det til teamets Facebook-side, Instagram og web site www.teamskydog.com

 

Ingen problemer med  knæ, nakke eller maven….

Søren Rosenkilde havde kun positive ting at sige efter de 1.600 km.
Tuen var gået godt – bortset fra tvivlen om placeringen (læs andetsteds).

Skydog kunne hurtigt gøre turen op: Ingen ømhed i hverken knæ eller nakke. Ikke de store problemer med maven og hans crew havde klaret turen fantastisk.

Crew og familie stod klar og heppede ham over selve målstregen.

”Super fantastisk og med til at gøre hele turen til en kæmpe oplevelse,” siger Søren.

”Undervejs i løbet blev der heppet fra de andre hold, af familie, venner, kollegaer og af helt ukendte mennesker, hvilket bare varmer og giver fornyet energi til at trampe i pedalerne.”

 

 

De små ting gør turen fantastisk

Små ting spiller ind og animerer, når man ligger og tramper 1.600 km, på en cykel i omegnen af 78 timer.

”Når man i de sene nattetimer føler sig lidt presset, er alle de FaceBook- kommentarer, der bliver læst op fra følgebilen, guld værd. Det er de små ting, som gør de 1.600 km rundt i dejlige Danmark hele turen værd,” siger Søren og nævner så blandt andet naturoplevelser.

”Rådyrene, der dukker op tidligt om morgenen, solnedgang og solopgang samt naturens skiftende former, som i sidste ende gør ultracycling til en fantastisk, men også en hård oplevelse,” konkluderer Søren Rosenkilde.

 

FAKTA

Race Around Denmark 2020

De 1,600 km i korte træk:

Starten gik fra Horsens City Camping. Vejret var fantastisk – og farten var derefter. Målet var atter at prøve at komme i mål under tre døgn.

Ved Kridtgraven i Aalborg Ø var der holdskifte og så videre mod Hanstholm og Lemvig

Efter holdskifte ved Slusen i Ribe gik turen videre mod Kolding og Haarby på Fyn, hvor man ca. var halvvejs. Herefter ventede de synfynske alper. Mellem Nyborg og Korsør blev man transporteret over Storebælt i bil,

Vig præstegård lagde fine WC-forhold til en omgang massage og et powernap

Mod Korsør og derpå Nyborg og videre mod Bogense. mod Kolding uden stop og videre mod Horsens.

Da Søren Rosenkilde langt om længe ved Vinge drejede ind mod Horsens, var det med en kraftig blæst lige i ryggen, så uden de helt store anstrengelser blev de sidste 40 km næsten en ren fornøjelse.