Udviklingsudvalget i Randers Kommune går nu med i et projekt med 14 andre kommuner.

Det vil sikre bedre overblik over coronakrisens konsekvenser for det lokale erhvervsliv og hjælpe virksomheder bedst muligt gennem krisen.

Med beslutningen får Randers Kommune adgang til analyser af coronakrisens påvirkning for erhvervsliv, brancher og beskæftigelse.

– Her får vi adgang til meget væsentlige oplysninger om coronakrisens konsekvenser, siger formand for Udviklingsudvalget, Christian Brøns.