Det kan snart være slut med vandrehjemmet i Randers.

I hvert fald så skal politikerne i denne uge tage stilling til om en servitut, der forpligter til at drive ejendommen Gethersvej 1, som vandrerhjem nu skal aflyses.

I april måned blev der indgået en betinget købsaftale , hvor ejendommen er solgt for 6.500.000 kr. til Elro Park ApS, som vil lave lejeboliger i ejendommen.

Sælger har oplyst, at vandrerhjemmet i de seneste år har haft en væsentlig nedgang i omsætning og er udsat for ulige konkurrence fra udlejning gennem Airbnb.

Hvis servitutten nu aflyses og handlen gennemføres, vil vandrerhjemmet lukke, og der etableres i stedet nye lejeboliger ved midtbyen.